Loomio

Fødevarelager

AR Amanda ruth Public Seen by 269

ideen er i første omgang at oprette et fødevarehotel. I kan se beskrivelsen nederst i pdf linket.
Ideen er at holde det så simpelt for os som overhoved muligt indtil videre. Simon du kan selv skrive dine ting ind.
Her er mit foreslag.
1) Et område i et af kølerummene bruges.
2) Der oprettes en forening. Alle der benytter sig af hotellet er medlemmer.
3) Hvert medlem står selv for sin ejenkontrol. Dog med den præmis, at ejenkontrollen er ens. De markere deres palle med navn, indhold, dato ind og dato ud. De står selv for adskillelse af varer (Som de også skal sørge for når de transportere)
4) Folk pakker deres ting på paller eller andre afgrænsede entiteter (der er løftet fra gulvet). De håndtere dem stort set kun selv (vi kan alle som medlemmer håndtere dem).
5) evt notere de også i et computer progam hvornår deres varer er kommet og hvonår de skal være ude (dvs hvornår de bliver for gamle).
6) Generelt skal der være en grænse på hvor længe varer må stå på lagret og den skal være kort. Det er et rransit lager. Der er intet til hinder for at varer ikke kan stå længere - det er bare lettere mht ejenkontrol hvis de ikke gør.
7) folk får en nøgle og kode så de har adgang til lagret selv.
8) Vi står for rengøring og vi står for at gøre noget ved varer der bliver afhentet for sent. Det er ikke særlig meget arbejde. Der er brug for 3-4 mennesker der vil dette.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2012289.pdf

AR

Amanda ruth Sat 6 Feb 2016 6:09PM

Lidt kontekst.

For mig er motivationen at gøre nogle erfaringer med fødevaredistribution. Det er muligvis ikke os der skal lave det. Men der er på sigt brug for at vores bevægelse danner sit eget distributions netværk. Det skal baseres på p2p transport i en eller anden grad (dvs et netværk af bilister og opsamlings steder kombineret med et sms system der sender sms'er efter et eller andet optimerings system mht afstande). 2) Der skal være nogle constrains mht transport afstande. Muligvis skal prisen stige med afstanden. Det sidste kommer an på om penge er en central organisatorisk del af systemet på sigt. 3) Transport afstande er vigtige. Men solidaritet er også vigtig. Der skal bygges præmisse for solidaritet ind i systemet på en fundamental måde. 4) En vej ind til solidaritet er næring. Nærings mængde og næringstyper. I et fødevaresystem er det vigtigt at der produceres nok mad og mad med den rette fordeling af næring. Jeg tror at der herinden for er nogle muligheder for også at skabe forudsæntingerne for solidaritet. 5) Min forestilling er at økonomiske incitamenter skal spille en rolle, men at de skal begrænses af transport omkostninger, næringstyper, mængder og lign.

N

nikolaj.bocher Sat 6 Feb 2016 9:29PM

@amandaruth Det er helt genialt synes jeg. Det giver rigtig god mening for mig at opbygge et netværk af opbevaringspunkter. Restauranten er et andet, de to kunne samarbejde... Mange gode tanker i det du skriver, jeg er dog forbeholden i forhold til at tænke solidaritet = næringsindhold. Det er jeg ikke sikker på ville give en retfærdig fornemmelse.

AR

Amanda ruth Sat 6 Feb 2016 9:39PM

@nikolaj.bocher :) Nej det med næringsdele er heller ikke den del der er mest udviklet. Jeg tror pointen er at solidaritet ikke må være en tilføjelse, men skal bygges ind i substantielle dele af systemet - næring tror jeg er en del der kunne spille en rolle - fordi det også handler om planlægning mellem landbrug. Landbrug sælger primært lokalt, så der er en del planlægning indbyrdes som skal være på plads.

JH

Jens Hansen Sun 7 Feb 2016 10:50AM

Jeg synes det er spændende - men er der penge i det? Ellers kan det måske godt vente lidt - eller hvad?

AR

Amanda ruth Tue 9 Feb 2016 2:50PM

@nikolaj.bocher - mht restaurantens brug af sådan et lager - ville i så have brug for at lagre over længere tid? I så fald er der nemlig brug for et andet set up end det jeg foreslår. Det var min mening at det skulle være næste skridt alt efter hvordan det her første skridt går.

Der er ikke penge i det. Planen er at den forening der oprettes via medlemsskab betaler for el regningen i kølerummet og andre udgifter.
Men penge er ikke den primære motivation. Den primære motivation er at opbygge infrastruktur - gode praksisser der kan bygges videre på og begynde at indvolvere sig i transport og distributions problematikker. Især er transporten interesant for os fordi der ville være en masse biler der kører til kbh (og andre steder) fra vores gård. Der sker også nogle spændende ting i kbhff - hvor de er ved at oprette en engros del der kan levere til organisationer, restauranter og lign. Det ville være yderst interesant hvis det intiativ blev til noget - det vil jeg/vi godt yde vores til :)

Indtil videre er det vigtigste at finde ud af hvad vi kan tilbyde. Hvad der er brug for og hvad der kan lade sig gøre. Og ikke mindst få spredt ordet og få tiltrukket nogle brugere.

SVS

Simon von Siebenthal Thu 11 Feb 2016 4:16PM

Min version af det lyder sådan her:

Der er en lille gruppe på 3-4 mennesker i KBHFF som har/er ved at oprette en undervirksomhed der hedder KBHFF Engros. Deres ønske er at distribuere fødevarer til små kantiner, restauranter og institutioner. Lige nu har de 4 små kunder. KBHFF Engros skal præsenteres på KBHFF generalforsamlingen og først når generalforsamlingen har godkendt foretagendet må Engros tage flere kunder ind.

Sidst jeg havde en vagt på Fælleslageret i KBHFF talte jeg med Alexander som er en af dem der er med i Engros. Han havde hørt mig på avlermødet fortælle om vores kølerum og var meget interesseret i at høre mere om det.

Den tanke jeg har gjort mig er at hvis vi skal have et fødevarelager så skal det være i samarbejde med KBHFF og KBHFF Engros og de skal stå for al kontakt med kunder og avlere. Vi skal bare være lager og transportfirma. Kort sagt så skal avlerne komme til os med deres varer tirsdag eftermiddag og stille dem ind i kølerummet. Onsdag morgen klokken 8 kører vi varerne fra kølerummet ind i en 16m3 stor varevogn og kører ind til København med grøntsager fra de forskellige avlere. Varerne bliver kørt ud af bilen inde på KBHFF-fælleslageret og ompakket til de 10 forskellige afdelinger og til KBHFF Engros. En del af varerne bliver fyldt ind i vores bil og vi hjælper med at køre det ud til lokalafdelingerne og til kantinerne, restauranterne og institutionerne.

På avlermødet i efteråret talte vi med Grøntholtgaard (60 ha grøntsags og kornproduktion på Glænø og medlem af Frøsamlerne) og Kysøko fra Næstved om deres mulighed for at bruge vores kølerum som et mellemlager. De ville aflevere grøntsagerne hos os og vi ville køre dem ind til København. De var meget interesserede da det ville halvere deres transport.

Alexander mente at også Lars Skytte fra fyn, ville være interesserede i at bruge os som mellemlager. Ideen ville være at man fandt nok avlere til at kunne fylde en 16m3 varevogn.

Farendløse Mosteri ville kunne bruge dette som transportsystem for grøntsager ind til København.

Økonomisk ville fødevarelageret få det ud af det at det kan købe en stor varevogn. KBHFF lejer som det er nu 3 biler hver uge for 400 kr/bil. Hvis fødevarelagerets bil kunne bruges i stedet for så kunne KBHFF måske betale 1200 til dette om ugen i stedet for til Letsgo.

Denne bil ville Farendløse Mosteri kunne bruge de dage hvor den ikke skulle bruges af fødevarelageret.

Måske der i de 1200 kroner pr uge også ville være penge til en chauffør.

Og forhåbentligt ville Engros inden for en overskuelig fremtid vokse til et stort firma og de ville så også kunne betale lidt til løn og drift.

En af tankerne i Engros er at skabe lønnede arbejdspladser. I starten vil folk arbejde frivilligt men på sigt skal der kunne være penge til at betale lønninger.

Jeg kan godt lide ideen om ikke at tage penge for lageret andet end de reale udgifter der er til strøm og slid på kompressor. Men jeg ville også tage penge for diesel, afbetaling af bil og slid på bil samt f.eks. 50-100 kroner i timen i løn - på sigt. I starten ville jeg personligt ikke have noget i mod at være chauffør og gøre det gratis, men hvis jeg skulle gøre det i længere tid ville jeg se det som et lønnet job så jeg f.eks. kunne stoppe med at være rengøringsmand.