Bæredygtig mad

Det er godt at der er en stigende interesse for urban farming, mad, økologi og havedyrkning generelt. Det er godt at vi har mange gode eksempler fra urban farming projekter i USA og Europa. De er langt længere fremme og deres erfaringer skal vi bruge som inspiration. Men, hvad betyder alt dette, hvad er urban farming i en dansk/nordisk kontekst og hvordan vil vi bruge det? Hvordan kan vi forankre de erfaringer der er allerede er nu (også dem der er i andre lande) og hvordan kan vi videreføre viden.

Stort potentiale som en del af nyt fødevaresystem:

Flere og flere begynder at forstå fødevaresystemet på ny. Flere søger viden om hvordan maden dyrkes, hvordan maden håndteres efter høst, og hvordan den bevæger sig fra ét sted til et andet. Folk er begyndt at forstå, hvor langt mad rejser, og at de, som forbrugere har indflydelse på, hvad og hvordan den dyrkes/produceres.
Denne søgning på dyrkningsviden og ny forståelse for mad udleves blandt andet i de urbane haver. Det er en voksende tendens. Vi ser byer verden over, som allerede har implementeret det i store strategier, anvendt urban farming i nye anlæg - folkeparker mv.

Urban farming er blevet et middel til at øge adgangen til lokalt dyrket mad og en måde at formidle til borgere om de mange aspekter af fødevarer, som vi har mistet som kultur. Hvordan maden dyrkes, lokal mad, sæson mv. Vigtige erfaringer for at blive en bedre informeret forbruger. Urban farming har stort samfundsmæssigt potentiale - til at være i frontlinien i et bæredygtigt fødevaresystem.

Udtrykket ‘urban’ indebærer ‘indre by’ og områder, der er på kanten af byer ‘byperifære’. Urban farming har mange størrelser og forskellige placeringer; På tage, på forladte industrigrunde, i baggårde, i offentlige parker eller i områder, hvor boliger eller industri kan være blevet revet ned. Alle er forskellige, ligesom hver gård i landdistrikerne er forskellige.

Der findes ikke en egentlig zoneinddeling eller kategorisering af de urbane farme, men det spiller en stor rolle hvilken situation en farm indgår i, bygningsmæssigt, bymæssig sammenhæng, socialt, mellem aktører osv. Det kan ydermere diktere, hvad slags dyrkningen der kan tillades, om dyr, detailsalg og endda uddannelse kan være en del af formålet.

Byer har begrænsninger på opdræt af dyr med det resultat, man ikke kan få tilladelse i byzone til at holde klovbærende dyr med henblik på produktion. Landbrug eller madproducerende enhed, stort eller lille, er næsten altid en reguleret aktivitet. Produktion og salg af en fødevare er behæftet med sikkerhed og ansvar, samt handel, zoneinddeling og kulturelle spørgsmål.

I forhold til en fremtidig bymæssig madproduktion vil det skulle indgå i planlægningen hvilke formål den enkelte farm kan have i lokalområdet - uddannelse, socialt, forbedre fødevaresikkerheden, fortsættelse af traditionelle kulinariske kulturer.