80 franske arbejds"mænd" - 28. juni 2016
Efter aftale med TagTomat kommer der d. 28. juni 80 franskmænd på besøg. De er medarbejdere hos Frankrigs største økologiske engrovirksomhed (ala Solhjulet I guess), og de tager hvert år på teambuilding tur, og tilbyder deres arbejdskraft på økologiske gårde. Tagtomat har anbefalet dem os.
De vil komme i bus efter frokost d. 28. og blive til efter aftensmad. De betaler for alle udgifter i forbindelse med dagen, dvs. mad og materialer.
Mads TagTomat har sagt at de nok gerne vil lægge omkring 30-40.000 i materialer, hvis vi kan retfærdiggøre for aktiviteterne = det vigtigste for dem er, at det er organiseret godt og at deltagerne føler at de rykker. Sidste år gravede de dræn og opsatte hegn på en gård i Østrig(?).
Forslaget fra os (Mikkel, Simon, Jens og jeg har lige brainstormet) er:
Madhold, udendørskøkken (8-10pers.). Hvem vil være tovholder?
Plante træer, 20 pers. (fx hassel, kvæder, hyld, havtorn, blomme, kirsebær, cideræble). Det er lidt uden for sæson at plante i juni, men det vil bare kræve at vi vander godt ved plantning og at der går et bunddække-hold efter, og lægger halm/flis/tang ud.
Diskussion: hvilke træer? Og vigtigst - hvorhenne på grunden? Hvem vil være tovholder?Plante bærlund, 15 pers. (fx stikkelbær, ribs, solbær, hindbær, aronia, blåbær, brombær, taybær). Igen uden for sæson, igen bunddække-hold og vanding.
Diskussion: hvilke buske? Og vigtigst - hvorhenne på grunden? Hvem vil være tovholder?Lave dyrehegn, 20 pers. I stedet for at opsætte trådhegn hele vejen rundt, er der et forslag om forskellige typer hegn. Fx Gren-flet hegn af hasselgrene (som vi måske kan få fra naboens plantage), pileflethegn, kvashegn og enkelte steder tråd-dyrehegn. Hegnspælene kan laves af kvart-flækkede egetræsstolper. Hegnet skal holde vildt og harer ude.
Diskussion: holdninger til hegn? Behov for hegn, hegnstyper mm. Hvem vil være tovholder?Anlægning af sø (søer?), 10 pers.
Vi bestiller en gravko til at lave forarbejdet - og de graver det færdigt + beplanter rundt om søen.
Det kræver at vi får en sø-ekspert ud (Jens kender en) til at vurdere beliggenhed og forhold og evt lave tegninger. Det kræver at vi ansøger kommunen om anlægning.
Diskussion: Hvorhenne? Er det nu? Hvad er formålet? Hvem vil være tovholder?
Og så kan en håndfuld gå med i køkkenhave og drivhus og luge, så mm....
OG - udkastet gør ikke at vi sætter os HELT fast på hvad vi skal den dag - det er blot for at gruppen kan vurdere om det er noget de vil støtte og finder mening i!
Hm...hvad siger I? TagTomat ringede i går (onsdag), og vil gerne have et udkast hurtigst muligt!:)
Sandra
nikolaj.bocher · Mon 1 Feb 2016 7:12PM
@sandravillumsen God beslutning Sandra. Som en på mange måder udenforstående til det daglige liv på gården, virkede det som en oplagt mulighed til at få ressourcer til at føre nogle planer ud i livet, men hvis det ikke passer ind er det vigtigt at melde fra. Helt enig i at vi nok skal finde de ressourcer vi har behov for, på måder der føles rigtigt.