Loomio

80 franske arbejds"mænd" - 28. juni 2016

SV Sandra Villumsen Public Seen by 265

Efter aftale med TagTomat kommer der d. 28. juni 80 franskmænd på besøg. De er medarbejdere hos Frankrigs største økologiske engrovirksomhed (ala Solhjulet I guess), og de tager hvert år på teambuilding tur, og tilbyder deres arbejdskraft på økologiske gårde. Tagtomat har anbefalet dem os.

De vil komme i bus efter frokost d. 28. og blive til efter aftensmad. De betaler for alle udgifter i forbindelse med dagen, dvs. mad og materialer.
Mads TagTomat har sagt at de nok gerne vil lægge omkring 30-40.000 i materialer, hvis vi kan retfærdiggøre for aktiviteterne = det vigtigste for dem er, at det er organiseret godt og at deltagerne føler at de rykker. Sidste år gravede de dræn og opsatte hegn på en gård i Østrig(?).

Forslaget fra os (Mikkel, Simon, Jens og jeg har lige brainstormet) er:

  • Madhold, udendørskøkken (8-10pers.). Hvem vil være tovholder?

  • Plante træer, 20 pers. (fx hassel, kvæder, hyld, havtorn, blomme, kirsebær, cideræble). Det er lidt uden for sæson at plante i juni, men det vil bare kræve at vi vander godt ved plantning og at der går et bunddække-hold efter, og lægger halm/flis/tang ud.
    Diskussion: hvilke træer? Og vigtigst - hvorhenne på grunden? Hvem vil være tovholder?

  • Plante bærlund, 15 pers. (fx stikkelbær, ribs, solbær, hindbær, aronia, blåbær, brombær, taybær). Igen uden for sæson, igen bunddække-hold og vanding.
    Diskussion: hvilke buske? Og vigtigst - hvorhenne på grunden? Hvem vil være tovholder?

  • Lave dyrehegn, 20 pers. I stedet for at opsætte trådhegn hele vejen rundt, er der et forslag om forskellige typer hegn. Fx Gren-flet hegn af hasselgrene (som vi måske kan få fra naboens plantage), pileflethegn, kvashegn og enkelte steder tråd-dyrehegn. Hegnspælene kan laves af kvart-flækkede egetræsstolper. Hegnet skal holde vildt og harer ude.
    Diskussion: holdninger til hegn? Behov for hegn, hegnstyper mm. Hvem vil være tovholder?

  • Anlægning af sø (søer?), 10 pers.
    Vi bestiller en gravko til at lave forarbejdet - og de graver det færdigt + beplanter rundt om søen.
    Det kræver at vi får en sø-ekspert ud (Jens kender en) til at vurdere beliggenhed og forhold og evt lave tegninger. Det kræver at vi ansøger kommunen om anlægning.
    Diskussion: Hvorhenne? Er det nu? Hvad er formålet? Hvem vil være tovholder?

Og så kan en håndfuld gå med i køkkenhave og drivhus og luge, så mm....

OG - udkastet gør ikke at vi sætter os HELT fast på hvad vi skal den dag - det er blot for at gruppen kan vurdere om det er noget de vil støtte og finder mening i!

Hm...hvad siger I? TagTomat ringede i går (onsdag), og vil gerne have et udkast hurtigst muligt!:)

Sandra

N

nikolaj.bocher Thu 21 Jan 2016 7:42PM

Ok, det lyder ikke som et tilbud man får hver dag! Det er da for godt til at være sandt. Jeg vil meget gerne støtte op om det, men er ikke i stand til at vurdere hvad der er mest brug for. Jeg synes jeres brainstorm er blændende. Jeg har nok en del at se til med spisested til den tid, men håber at kunne tage del. Knus!

NW

Nicolas Wormser Sat 23 Jan 2016 1:15PM

Sounds super cool! Regarding the bushes and trees, could it make sense to take a forest gardening approach? There was this documentary about it we watched together with @simonvonsiebenthal a year ago in Rantzausgade. Simon do you think this is relevant?

No sure how to help because of the distance (I hope to have reached India by then) but if at some point you need to deal with language-related stuff in french, just sing out :P.

AW

Andreas Wolf Sat 23 Jan 2016 11:13PM

Super fedt, @sandravillumsen!

Har skrevet datoen (og også dagen før for noget forberedning) ind i kalenderen og kan gerne bringe nogle drenge fra byen med ud... vil gerne blive tovholder-assistent, til en af projekterne...

N

nikolaj.bocher Sun 24 Jan 2016 9:28AM

Hvad med at få dem til at bygge et par helårs-beboelige shelters på 9,99 m2 nede ved skoven? Jeg tænker det ville være godt for sammenhængen i grunden, hvis der dernede var et køkken og steder at sove.

SV

Sandra Villumsen Mon 25 Jan 2016 11:44AM

Haha og arggh...dejligt med positive tilbagemeldinger og flere ideer...! Er måske blevet lidt betænkelig over weekenden. Er det på den måde vi vil udvikle/udvide os? Kommer vi til at handle på andres vilkår - de kommer mange, skal underholdes, vi planter træer/bygger/xx, men obstruerer måske fremtidige planer, optager jord der skal bruges til noget andet - får taget hurtige beslutninger, som faktisk har stor betydning for gårdens design og brug, fordi nogle vil betale gildet...skal vi hellere selv nå derhen med venners hjælp, i mindre arbejdsgrupper, med gode samtaler, og med penge som vi kan stå inde for...? Jeg tvivler lidt på de 80, for jeg ved hvor stort et arbejde det er at koordinere så mange mennesker, og man kan blive grebet af, at de skal "have noget for pengene" dvs. underholdt, have noget at lave, råvarer fra gården - og med alt det vi ellers skal nå = meget, bliver jeg næsten lidt opgivende ved tanken om, at vi skal fremskynde en masse for deres skyld...der foregår meget for tiden i vores hoveder og kroppe - jeg har lyst til at vi kommer langt i år, men vil også gerne værne om at vi gør det med hele mennesker i behold og et beslutningsdygtigt og tillidsfuldt fællesskab.
SÅ, blot et outcry: jeg vil ikke advokere for at vi nødvendigvis GØR det (tager imod de 80), jeg kan og vil ikke stå med koordineringen (alene), jeg vil ikke foreslå noget der forcerer beslutninger, der ikke er afklaring omkring - det tager lang tid at designe en gård og alle dens funktioner...det tager ikke 80 mennesker en halv dag...Kh Sandra i syv sind!

AR

Amanda ruth Wed 27 Jan 2016 8:44PM

My suggestion would be to take a round i the local communities - kindergatens, schools and so on. We offer them to plant trees. When the trees start to bear fruits they can plug it, get the fruit pressed at our place and thereby get juice for about 12 kr pr liter.
I would be interested in going around asking people about this project - if someone would come with me on the trip. The trees could be trees that are old danish kinds of trees

SV

Sandra Villumsen Thu 28 Jan 2016 6:29PM

Til dem der følger med herinde:) På baggrund af ovenstående afblæser jeg eventen, også fordi Mads Tagtomat som formidler kontakten er min gode ven, og arrangementet kommer til at falde tilbage på hans virksomhed som arrangør - og med de bekymringer jeg umiddelbart har, og har snakket med forskellige på gården om, så tror jeg det er bedst at lade tilbudet ligge. Hænder og penge finder vi andetsteds! Men tak for jeres inputs og tanker!:)

AW

Andreas Wolf Fri 29 Jan 2016 8:50AM

Det er svært for mig at evaluere herfra, hvad der ville havde været bedst, men jeg synes det vigtigste er at dele en fælles holdning, og har transparens i beslutningsprocessen og jeg er glad, at du har åbnet op for det og tænkt så grundligt over det, Sandra!

NLB

Nynne Louise Bach Fri 29 Jan 2016 3:17PM

Hej alle.
Jeg synes det er ærgerligt at det er blevet afblæst :-( Ville gerne have snakket om det på husmøde.
KH Nynne

SV

Sandra Villumsen Fri 29 Jan 2016 7:26PM

Men vi har jo ikke tid til at tale om alt på husmødet - og de skulle have svar hurtigt. Efter en uge var der ovenstående svar på opslaget, og det var dem og mine bekymringer, som jeg tog beslutningen ud fra - og det følte jeg mig nødsaget til. Henvendelsen er kommet gennem mig, Mads er min ven og jeg har ansvaret for at hans virksomhed formidler et godt arrangement - jeg øjnede ikke et arrangement der blev godt for hverken os eller dem - der hvor vi er nu og med de usikkerheder som vores organisation stadig indeholder.

Jeg synes ikke det er ærgeligt, at det er blevet afblæst. Det har vist at vi skal øve os på at tage beslutninger sammen, prøve at være hurtigere til at byde ind når der er bud efter hjælp, og sammen være mere klar på hvordan vi ønsker at stedet skal udvikle sig (så det også er nemmere at vurdere fremtidige henvendelser).
Jeg har fx stresset rigtig meget over den her event, og har ikke kunne finde ud af hvilket forum jeg skulle få jeres tilbagemeldinger i, når vi ikke kunne vente til husmødet (pga. franskmændenes krav om svar), og når vi ikke har haft mulighed for at samles i det uformelle rum.
Jeg kunne se at arrangementet krævede mange diskussioner og snakke, planlægninger, design og mulige konflikter - dem skal vi tage - men ikke med 80 franskmænd som deadline. OG jeg vil gerne snakke om det på et andet tidspunkt (end fx husmødet), så vi kan blive seje til at tage imod henvendelser, til at skabe et rum til diskussion og til at handle uden at blive bange!

Med træthed og glæde fra sønderjyske, S

Load More