Urban farming nu

Google “urbant landbrug” og din skærm vil blive fyldt med tusindvis af hits om urban farming. Den globale dagsorden om klimatilpasning, fødevaresikkerhed og sygdomsepedemier, motiverer millioner af mennesker verden over, til at slutte sig til urban farming bevægelsen, for at søge ny viden, nye fælleskaber og at kunne bidrage til grøn omstilling, uanset om man ejer et stykke jord eller ej.

Når det kommer til stykket er det at dyrke mad i byerne er ikke et nyt fænomen. Fænomenet “urban farming” har gennem tiden haft forskellige afgørende betydninger qua tiders forskellige samfundsmæssige udviklinger. For eksempel havde kolonihaven/nyttehaven i krigstider en afgørende faktor for befolkningens sunhed, idet man sikrede friske, sunde råvarer til husholdninger i byer. Vi kender den historiske version af urban farming som “Victory Gardens”, “Wargardens”, “communitygardens” (70érne).

Urban farmings udbredelse sker med stor hastighed og tog for alvor fart da FN’s Klimapanel i 2009 konkluderede at klimapåvirkninger var menneskeskabte og en trussel mod blandt andet fødevaresikkerheden.

Der tog diverse Fødevareråd (Food Councils), byer og stater “urban farming” til sig, som et reelt værktøj i løsningen af byers udfordringer ift. fødevarer og klima.

Den globale bevægelse er kendt som “urban farming movement” eller “urban gardning” og har mange relaterede aktiviteter, med delvis samme agenda ift. klima og fødevarer, såsom: Fødevarefællesskaber, selvforsyning, økologisk dyrkning og “real food”.

Bevægelsen har mange aktører. Kommuner, kokke, grønne iværksættere, daginstitutioner, private og foreninger. Alle arbejder hver i sær med urban farming udfra forskellige ståsteder; byplanlægning, grøn omstilling, klimatilpasning, politikker og læring. Urban farming er i tankerne på mange mennesker, samfundsgrupper, madkulturpersoner, beslutningstagere, miljøaktivister, byplanlæggere og gartnere.